Ideen
Vi ved ikke hvem af os, det var, som fik ideen! Sådan er det vel med ideer. De udvikler sig over et stykke tid, via nogle associationer og pludselig er den der klar og tydelig i sin form: ”Vi skal da padle rundt om Samsø – uden Thomas! Alene! Os to!”. Det var ikke svært at overbevise os selv. Selvfølgelig kan vi det – og på et tidspunkt blev vores motto: ”Pigerne kan! Pigerne kan!” født. Denne klicheagtige slagsang, men et eller andet sted vores, for selvfølgelig kan vi.
Præsentation
Nygift og nybagt, dog ikke i en og samme person, men fordelt imellem os. Louise, 27år og mor til Liv på 10mdr. Charlotte, 36 år og nygift. Vi har været venner i godt og vel 5 år. Det er egentlig ikke så længe, men det føles meget længere. Det er blevet sagt, at man lærer hinanden at kende dobbelt så hurtigt, når man leger sammen – og det må være grunden til sidstnævnte følelse. Vi har tilbragt det meste af vores tid sammen ude i naturen, hvor vi har “leget”: på klatre- og klippevægge, og ikke mindst på vandet. Thomas, Louises kæreste, har altid været med og ført an i legen, men vi er nu kommet dertil, hvor pigerne kan og vil selv!
St. Bededagsferien har ofte før været perfekt til en lille tur, og var det også i år. Vi tog afsted torsdag eftermiddag, og satte i vandet kl.18.00. ved Kolby Kås og padlede ellers med uret rundt. Vi havde tre overnatninger undervejs, og var i kolby Kås havn igen søndag formiddag.
Det var den weekend hvor det blev forår i Danmark
Som vi sidder her en måned senere, står turen rundt om Samsø som noget helt unikt. Vi havde intet mindre end en fantastisk tur! Men når vi skal sætte ord på, hvad det lige var, der var så fantastisk, så bliver det lidt svært. Og så dog! Vejret, vandet, blæsten, himlen- naturen og selskabet. Vi startede ud i regn og bølger. Som om det kunne ødelægge noget for os. Vi var helt oppe at køre over, at vi endelig var på vandet. Vi havde fået ideen, sat os et, for os, stort mål. Hvor var det bare fedt at sætte pagajen i vandet og mærke de første padletag.
Dagen efter skinnede solen fra en skyfri himmel, bølgerne var der stadigvæk. De var der hele dagen og hele vejen op til Samsøs nordlige spids, Issehoved. Louise skrev i sin dagbog:
" Tanken om at runde spidsen havde siddet i hovedet af mig hele dagen, og stod som noget meget spændende - for hvor meget strøm og vind ville møde os. Spændningen blev ikke mindre af at vi nær Mårup havn mødte en fisker fra Århus, som sagde at det ville blive noget voldsomt for os deroppe pg.a. vinden. Nå... men altså vi kom nærmere og pludselig var vi ved spidsen. Fine bølger, og alt virkede venligt stemt. Vi rundede spidsen, mens en følelse af at have overkommet et stort delmål på turen fyldte mig. Omme på østsiden var der straks mere gang i vandet og bølgerne førte os hurtigt afsted."
"Vi padler støt og roligt derud af. Har tidligere tænkt tanken, at nu mangler vi bare at se en sæl. Nej, lad os tænke stort, et marsvin! Tanken er tænkt og har hurtigt forladt mig. Endnu engang støt og roligt derud af. Og pludselig farer vi sammen med et "Gisp"! Var det ikke....? En sæl springer jo ikke op af vandet. ....vel?! Igen "Gisp"...Jo, det er et marsvin. Jubiii! Flere gange ser vi kroppen og finnen, og vi hører det der "pust" når marsvinet ånder ud når det kommer op til overfladen."
Oplevelsen blev ikke mindre af, at vi i de efterfølgende timer stødte på yderligere 5 af disse naturens vidundere.
Efter en hel dag på vandet bliver man træt, rigtig træt. Det føles som en belønning at trække kajakkerne op på stranden, at finde og indrette teltpladsen. Hvor kan livet dog være befriende simpelt! Rejs et telt, lav noget mad, nyd livet og hop i posen. Kombinationen af at have pakket havkajakken fornuftigt med grej (aldrig gå ned på udstyr!) og proviant, for sidst på dagen at finde det frem, tage det i brug og så - godt tilbagelænet i sin sammenfoldelige liggeunderlags stol - læne sig tilbage og nyde naturen og nu'et. Det er da livet! Dette simple liv gav sit meget store bidrag til vores unikke oplevelse.
Set fra vandsiden er Samsø en lang variation af smukt, dansk landskab. Det ene tag tager det andet, man bliver opslugt af den monotoni der ligger i at padle sig frem. Man bliver på en mærkelig måde ét med naturen. Lykkeligt nærværende og på samme tid selvforglemmende. Søndag og sidste dag på vandet. Vi padler afsted med en følelse af stolthed over, at nu har vi gennemført det mål vi satte os, men også en følelse af, at vi godt ville blive lidt længere. Men turen er slut - og der er ingen tvivl, pigerne kan godt!
Der findes en ø i vores hjerter. Der er ingen tvivl om, at det er Samsø. Følelsen i maven er blandet af fantastiske naturoplevelser og en mental tilstand - der må betegnes som lykke og overskud.
En tradition er skabt! Nu er spørgsmålet bare, hvilken vi ø skal padle rundt om næste gang!
