Her den anden aften padlede Louise og jeg en tur om mod Lykkedybet. Vi nåede desværre ikke at se selve solnedgangen, men nød de sidste røde stråler inden det blev helt mørkt. Efter en lille ølpause, var de sidste røde stråler forsvundet i horisonten, og da vi vendte kajakken mod øst, var det helt mørkt! Den tidligere ensomme stjerne havde allerede fået selskab af flere, og lygterne blev fundet frem, klar til brug om det blev nødvendigt.
Vi havde ikke padlet mere end 200 meter, før jeg først undres over så tydeligt stjernerne reflekterede i vandet, hvilket selvfølgelig viste sig at være morild! Denne helt aldeles fantastiske naturoplevelse gjorde, at den afstand, som kun burde tage 15 min at padle, pludselig tog halvanden time. Måske fordi det foregik sidelæns, baglæns og alt andet end ligeud!
Det er fantastisk at se disse små "ildfluer" flyve rundt, under kajakken eller rundt om pagajbladet, det er som, at se noget uvirkeligt fra en stor Hollywoodfilm eller som en drøm man kan føle og fornemme, men ikke rigtig alligevel!
Jeg kan kun anbefale kajakroerne at padle en tur efter mørkets frembrud her i efteråret, herer der størst mulighed for at opleve morild...om ikke andet, så for solnedgangens skyld!
