Viser opslag med etiketten Solnedgang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Solnedgang. Vis alle opslag

mandag den 17. maj 2010

Fur-tur med tøserne

I påskeferien tog Louise og jeg en tur til Fur med tøserne. Efter den korte færgeoverfart kørte vi direkte ned til lejrepladsen på nordsiden, ved Rødstenen. Her beslaglagde vi det ene shelter, med alt vores oppakning til to voksne og to små børn...


Efter aftensmaden gik vi ned for at kaste sten i vandet og se solnedgangen. Liv blev så ivrig at hun selvfølgelig endte med at gå ud i vandet...


Nordkysten af Fur, med Livø i baggrunden, ude til venstre.


Liv og Louise hyggede sig med at klatre rundt på den store Rødsten. Liv syntes det var helt fantastisk, og det eneste som kunne lokke hende tilbage til shelterpladsen...


...var selvfølgelig popcor lavet over bålet!


Selvom man har sovet godt og fået chokolade, kan man jo godt være lidt utilfreds med lillesøster!


Det kan godt være en kold fornøjelse at få skiftet ble, når det skal foregå i det fri...



mandag den 4. januar 2010

Påskehygge i den Svenske Skærgård

Den første dag regnede og stormede det stort set til det øjeblik vi skulle til at pakke kajakkerne, så blev det skyfrit og vindstille...man har vel lov at være heldig engang imellem! På billedet ovenfor er vi i gang med dagbogsskrivningen over dagens oplevelser.

Det var godt med bålets varme, for rundt omkring i på øerne lå der små snedriver, disse forsvandt heldigvis i løbet af de dage vi var der.

Louise nyder solnedgang, med udkig til de næste mange øer som vi skal forbi i morgen, med kurs mod det åbne hav i det fjerne. Området omkring Orust/Tjørn har mange muligheder og er efterhånden godt beskrevet, vores største problem var at finde et sted at parkere bilen...overnatningspladser er der masser af!


Oppakningen i dagslugen på sådan en påsketur variere selvfølgelig meget, i min var der så øl, påskeæg og birkebark til at tænde bål med...andre har førstehjælpstasker, nødraketter og ligende!
Louise for foden af klippekysten ved en lille indsø vi skød genvej igennem. Samspillet mellem klippekysten og vandet er facinerende og vil altid være mere tillokkende ind laaange trætttende kryds!
Chokoladepåskeanden er en af fordelene ved et godt prioriteret dagsluge!!!

fredag den 18. september 2009

Solnedgang og morild


Her den anden aften padlede Louise og jeg en tur om mod Lykkedybet. Vi nåede desværre ikke at se selve solnedgangen, men nød de sidste røde stråler inden det blev helt mørkt. Efter en lille ølpause, var de sidste røde stråler forsvundet i horisonten, og da vi vendte kajakken mod øst, var det helt mørkt! Den tidligere ensomme stjerne havde allerede fået selskab af flere, og lygterne blev fundet frem, klar til brug om det blev nødvendigt.



Vi havde ikke padlet mere end 200 meter, før jeg først undres over så tydeligt stjernerne reflekterede i vandet, hvilket selvfølgelig viste sig at være morild! Denne helt aldeles fantastiske naturoplevelse gjorde, at den afstand, som kun burde tage 15 min at padle, pludselig tog halvanden time. Måske fordi det foregik sidelæns, baglæns og alt andet end ligeud!



Det er fantastisk at se disse små "ildfluer" flyve rundt, under kajakken eller rundt om pagajbladet, det er som, at se noget uvirkeligt fra en stor Hollywoodfilm eller som en drøm man kan føle og fornemme, men ikke rigtig alligevel!


Jeg kan kun anbefale kajakroerne at padle en tur efter mørkets frembrud her i efteråret, herer  der størst mulighed for at opleve morild...om ikke andet, så for solnedgangens skyld!