Viser opslag med etiketten Fotografering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fotografering. Vis alle opslag

mandag den 4. april 2011

Stille vejr? - eller bare læ?

Min gode ven Nils og jeg har været på en lille tur til Bohuslan i Sverige. Den første dag startede vi med en lille tur rundt om St. Harmanø. Vi spiste sen morgenmad ved sydspidsen, mens vi blev enig om at der nok ingen bølger var på ydersiden pga. den manglende vind...
Ovenstående billed er fra vores morgenmadssted, vindstille...da vi nærmede os sydspidsen blev bølgerne større og store nok til at jeg ikke tog mit spejlreflekskamera frem...Vi padlede nordpå, med vinterstive muskler, uden det store drama. På nær da en bølge pludselig valgte at bryde lige under Nils, heldigvis skete der ikke noget. Det er fascinerende at se de store bølger pludselig bryde langt væk fra kysten pga. et eller andet skær...da vi kom lidt længere nordpå gav nogle yderliggende øer læ for de værste bølger og det blev muligt lege lidt helt inde under land...der er nu en gang forskel på at padle under klipper og en almindelig dansk strand!!!

mandag den 8. november 2010

En guidet tur rundt i Virksund






Her er lige et par billeder fra en guidet tur rundt i Virksund og omegn. Desværre havde jeg savet mig i hånden et par dage tidligere....så Louise måtte tage den hårde tørn!!! Fordelen ved dette var at så kunne jeg tage lidt billeder


mandag den 17. maj 2010

Fur-tur med tøserne

I påskeferien tog Louise og jeg en tur til Fur med tøserne. Efter den korte færgeoverfart kørte vi direkte ned til lejrepladsen på nordsiden, ved Rødstenen. Her beslaglagde vi det ene shelter, med alt vores oppakning til to voksne og to små børn...


Efter aftensmaden gik vi ned for at kaste sten i vandet og se solnedgangen. Liv blev så ivrig at hun selvfølgelig endte med at gå ud i vandet...


Nordkysten af Fur, med Livø i baggrunden, ude til venstre.


Liv og Louise hyggede sig med at klatre rundt på den store Rødsten. Liv syntes det var helt fantastisk, og det eneste som kunne lokke hende tilbage til shelterpladsen...


...var selvfølgelig popcor lavet over bålet!


Selvom man har sovet godt og fået chokolade, kan man jo godt være lidt utilfreds med lillesøster!


Det kan godt være en kold fornøjelse at få skiftet ble, når det skal foregå i det fri...



fredag den 26. februar 2010

Fotosider


Hvis nu man mangler noget at lave og er interesseret i fotografering, specielt fra kajak. Ja så kan jeg kun anbefale at du tager et kig på Gary Luhms hjemmeside. For det første er der en masse rigtig flotte billeder, og for det andet, så er der en masse tips og tricks. Nogle af dem ren fototekniske, andre er kajakfotoorienteret....


Hvis man i det hele taget er interesseret i kajakfoto er der selvfølgelig mange rigtig fine hjemmesider om foto og med nogle fine gallerier. For at nævne nogle så kommer lidt her:

Seakayakphoto.com - Douglas Wilcox er kendt af mange, også som skribent på Ocean Padler.

Greenlandpaddle - Martin Nissens galleri, specielt dem fra Angelsey er spændende.

Misha Hoichman - Et rigtig fedt billedgalleri fra Færøerne.

Daniel Fox - Har rigtig mange fine billeder, men desværre en lidt rodet hjemmeside...

...og der findes mange flere ind dem. Hvis du ender nogle sider du jævnlig kigger på er jeg da interesseret i at høre om det!