mandag den 10. maj 2010

North Water under deck



I en af mine instruktørkajakker har jeg instaleret et North Water Under Deck Bag. Det er en lille taske til at lime fast under dækket. Som man kan se på billedet er det muligt at klikke den af og på alt efter behov.




Et af mine vigtigste argumenter for at få den instaleret, var faktisk muligheden for at få pumpen væk fra dækket. Den virker rigtig godt og er overraskende slet ikke i vejen når man laver diverse redningsøvelser.



Her er den installeret i en Avocet Lv. I tasken på billedet er der to nødraketter, 1/2 ltr. cola, padleluffer og neoprenhue...man skal dog huske på at tasken ikke er vandtæt, så alt som ikke må blive skal pakkes vandtæt.

I min nykøbt Tiderace er der en luge for cockpittet, hvilket fungere så godt at jeg indtil videre ikke vil installere en på den...pumpen undgår jeg så bare at tage med.

For mere info, se her

torsdag den 6. maj 2010

Billeder fra åbent hus

Det er ved at være lidt tid siden vi havde åbent hus, men derfor skal i da ikke snydes for et par billeder herfra. Vi havde en hyggelig dag med besøg så langt væk fra som Ålborg, vejret var ok, men kunne godt havde tænkt mig lidt mindre vind...reddede mig for det øvrigt en gang halsbetændelse, men jeg kunne jo bare lade være med at hoppe i vandet...

Sluttede dagen af med et lille opvisning om hvad man kan i en kajak, var så heldig at få Livs hjælp til det!






mandag den 3. maj 2010

Kursusbilleder fra årets første kursus i aprilmåned





Lige et par hyggebilleder fra årets første kursus, i april måned. Vandet (og luften) var stadig kold, så jeg havde hyret en ekstra instruktør ind så tiden i vandet blev minimeret, hvilket de kære kursister var glade for....

Vi var så heldige at havde solskin og dejlig med vind, så der blev faktisk surfet lidt...godt gået af nogen som aldrig havde siddet i en kajak før!

Vi var så heldige at få besøg af Louise og tøserne...

fredag den 30. april 2010

Coloradobillen til salg!



Ja sådan er det desværre, selv ikke i så stort et firma som vores....er der plads til at chefen kan havde for mange kajakker! Derfor sælger jeg nu min fine Nordkapp Lv, bedre kendt som Coloradobillen pga. farven. Kajakken er en dejlig livlig en som elsker at blive brugt, gerne både i bølger og på fladt vand...kajakken er fra 2008, så den har de ridser som den skal havde og for bedre at kunne finde vej er der monteret et kompas!

Se evt. en engelsk anmeldelse her

Pris for denne skønhed er 17.000,- Pris fra ny ca. 23.000,-

Kontakt mig endelig for mere info eller en prøvetur - 2259 4270 eller mail

lørdag den 17. april 2010

Åbent hus/kajak d. 25 april




Vi holder åbent hus igen i år. Den 25 april kl: 14:00 ved Virksund Strand. Vi håber på godt vejr, men uanset vil der blive serveret kaffe, suppe osv. og alle er selvfølgelig velkommen både gamle og nye kunder ;-) Det vil selvfølgelig være muligt at prøve en havkajak under sikker overvågning af en instruktør...


Senere på dagen vil der være et lille kajakopvisning.

søndag den 4. april 2010

Nyt stort samarbejde

Struer Kajak, Vestjyskkajak, Havskovjensen og Friluftskurser.dk har lavet et samarbejde. Vi tilbyder nu de samme kurser, godt spredt over det meste af Limfjorden og med over 50 kursusdatoer at vælge mellem skulle det nu været muligt at tilgodese de fleste!

For at bestille et kursus kan du gå direkte ind på Struer Kajaks hjemmeside og vælge sted/dato, eller også kan du bare kontakte mig. Som det er lige nu er det kunne Bloggen her som er blevet opdateret, friluftskurser.dk vil også blive opdateret omkring emnet lidt senere.

Ellers er der ikke andet ind at sige god påske og god padletur!

Vi ses
Thomas

søndag den 28. marts 2010

KISS - Keep It Simpel, Stupid!

Planen var ret simpel.

Vi mødes ved Branden så snart vi kan, og padler så om til shelteret ved Rødstenen, for så at fortsætte resten af vejen dagen efter.

"Jeg sørger for kogegrej, så tager du mad med"
"Ok, hvornår kan du så være der?"
"Ik før kl. 19:00...30 min før solnedgang!"

Vi mødes som aftalt og skynder os i kajakkerne, skal dog lige vente på en stor isflage som Fur-færgen "Sleijpner" er på vej igennem....Omtrent da solen er gået ned rammer vi den første isflage, som vi følger kanten af, indtil vi igen står på fast grund...På Jylland og ikke på Fur! I mørket trækker vi kajakkerne på isen, indtil der igen er åbent vand, men dette hul i isen fører os kun halvvejs over til Fur. Af en eller anden grund er det ikke så attraktivt at "gå på vandet" i mørke, så vi vender kajakken og går i land igen på Jyllandsiden. Her får vi os en velfortjent Furøl, og ligger os til at sove i bivuakken.

Nils klar til at kravle i kajakken fra isen, vores lille lejrplads var ved træerne yderst til venstre i billedet.


Skal vi gå til Fur?!


På trods af at isen var ret tyk, så var den skrøbelig alligevel, godt vi ikke gik på den om natten!


"Hva var det?! Så du også det vovse?" "Jaja det var lige derovre!"


Sovepladsen for natten, lidt noget andet ind et shelter!

Det var ikke kun planlægningen som var simpel

Da vi knap var væk et døgnstid, så var mængden af udstyr også begrænset. Her er hvad jeg havde med, så lidt skal der til...om vinteren vel at mærke! (Udover kajakudstyr)

Liggeunderlag (Utæt!, note til mig selv...køb nyt!), vintersovepose, biuakpose, pandelampe, kamera + taske, sko, regnjakke, gasbrænder, to gryder, økse, hue, handsker, tandbørste, chokolade, termokande, vand, øl.

Den opmærksomme læser har sikkert allerede observeret manglen på bla. tøj. Jeg havde bare det samme tøj på som jeg padlede i, tørtop og tørbukser. Bukserne er rigtig gode at havde på, også i lejren, tørtoppen er jeg ikke så glad for at bruge ved lejren, derfor den ekstra regnjakke.

Manglede jeg så noget? Ikke rigtig, måske bortset fra min dunvest!