mandag den 17. maj 2010

Fur-tur med tøserne

I påskeferien tog Louise og jeg en tur til Fur med tøserne. Efter den korte færgeoverfart kørte vi direkte ned til lejrepladsen på nordsiden, ved Rødstenen. Her beslaglagde vi det ene shelter, med alt vores oppakning til to voksne og to små børn...


Efter aftensmaden gik vi ned for at kaste sten i vandet og se solnedgangen. Liv blev så ivrig at hun selvfølgelig endte med at gå ud i vandet...


Nordkysten af Fur, med Livø i baggrunden, ude til venstre.


Liv og Louise hyggede sig med at klatre rundt på den store Rødsten. Liv syntes det var helt fantastisk, og det eneste som kunne lokke hende tilbage til shelterpladsen...


...var selvfølgelig popcor lavet over bålet!


Selvom man har sovet godt og fået chokolade, kan man jo godt være lidt utilfreds med lillesøster!


Det kan godt være en kold fornøjelse at få skiftet ble, når det skal foregå i det fri...



mandag den 10. maj 2010

North Water under deck



I en af mine instruktørkajakker har jeg instaleret et North Water Under Deck Bag. Det er en lille taske til at lime fast under dækket. Som man kan se på billedet er det muligt at klikke den af og på alt efter behov.




Et af mine vigtigste argumenter for at få den instaleret, var faktisk muligheden for at få pumpen væk fra dækket. Den virker rigtig godt og er overraskende slet ikke i vejen når man laver diverse redningsøvelser.



Her er den installeret i en Avocet Lv. I tasken på billedet er der to nødraketter, 1/2 ltr. cola, padleluffer og neoprenhue...man skal dog huske på at tasken ikke er vandtæt, så alt som ikke må blive skal pakkes vandtæt.

I min nykøbt Tiderace er der en luge for cockpittet, hvilket fungere så godt at jeg indtil videre ikke vil installere en på den...pumpen undgår jeg så bare at tage med.

For mere info, se her

torsdag den 6. maj 2010

Billeder fra åbent hus

Det er ved at være lidt tid siden vi havde åbent hus, men derfor skal i da ikke snydes for et par billeder herfra. Vi havde en hyggelig dag med besøg så langt væk fra som Ålborg, vejret var ok, men kunne godt havde tænkt mig lidt mindre vind...reddede mig for det øvrigt en gang halsbetændelse, men jeg kunne jo bare lade være med at hoppe i vandet...

Sluttede dagen af med et lille opvisning om hvad man kan i en kajak, var så heldig at få Livs hjælp til det!






mandag den 3. maj 2010

Kursusbilleder fra årets første kursus i aprilmåned





Lige et par hyggebilleder fra årets første kursus, i april måned. Vandet (og luften) var stadig kold, så jeg havde hyret en ekstra instruktør ind så tiden i vandet blev minimeret, hvilket de kære kursister var glade for....

Vi var så heldige at havde solskin og dejlig med vind, så der blev faktisk surfet lidt...godt gået af nogen som aldrig havde siddet i en kajak før!

Vi var så heldige at få besøg af Louise og tøserne...

fredag den 30. april 2010

Coloradobillen til salg!



Ja sådan er det desværre, selv ikke i så stort et firma som vores....er der plads til at chefen kan havde for mange kajakker! Derfor sælger jeg nu min fine Nordkapp Lv, bedre kendt som Coloradobillen pga. farven. Kajakken er en dejlig livlig en som elsker at blive brugt, gerne både i bølger og på fladt vand...kajakken er fra 2008, så den har de ridser som den skal havde og for bedre at kunne finde vej er der monteret et kompas!

Se evt. en engelsk anmeldelse her

Pris for denne skønhed er 17.000,- Pris fra ny ca. 23.000,-

Kontakt mig endelig for mere info eller en prøvetur - 2259 4270 eller mail

lørdag den 17. april 2010

Åbent hus/kajak d. 25 april




Vi holder åbent hus igen i år. Den 25 april kl: 14:00 ved Virksund Strand. Vi håber på godt vejr, men uanset vil der blive serveret kaffe, suppe osv. og alle er selvfølgelig velkommen både gamle og nye kunder ;-) Det vil selvfølgelig være muligt at prøve en havkajak under sikker overvågning af en instruktør...


Senere på dagen vil der være et lille kajakopvisning.

søndag den 4. april 2010

Nyt stort samarbejde

Struer Kajak, Vestjyskkajak, Havskovjensen og Friluftskurser.dk har lavet et samarbejde. Vi tilbyder nu de samme kurser, godt spredt over det meste af Limfjorden og med over 50 kursusdatoer at vælge mellem skulle det nu været muligt at tilgodese de fleste!

For at bestille et kursus kan du gå direkte ind på Struer Kajaks hjemmeside og vælge sted/dato, eller også kan du bare kontakte mig. Som det er lige nu er det kunne Bloggen her som er blevet opdateret, friluftskurser.dk vil også blive opdateret omkring emnet lidt senere.

Ellers er der ikke andet ind at sige god påske og god padletur!

Vi ses
Thomas